Som det nok kan ses udfra min blog er jeg noget af et madøre...
Det ses og mærkes også på min krop...
Jeg har nu gennem de sidste 10 uger forsøgt at ændre mine kostvaner/livsstil til det sundere.. Og det går overraskende godt. Det er bestemt ikke første gang jeg har forsøgt på dette, med diverse kostomlægninger og slankekurer, men det er første gang jeg ikke syntes det er et slid eller for omstændigt... og hvorfor så det???
Ja jeg tror den primære årsag er at jeg har fundet en vej der passer til mig, nemligt ved at tælle kcal. Det er jo egentligt meget simpelt og faktisk ikke ny viden for mig at jeg skal forbrænde mere end jeg indtager for at tabe mig....
Ja ja det vidste jeg jo godt, men hvorfor har jeg så ikke bare gjort det før?
Det ved jeg ikke!
Jeg har åbenbart ikke været bevidst om hvor MEGET jeg indtager og hvor LIDT jeg forbrænder før nu.
Jeg har oprettet en profil på noget der hedder madlog, hvor man får det hele smækket op sort på hvidt, hvad du må indtage at kcal. dagligt. Det er barske realiteter der siger vil man nyde må man yde.
Det eneste jeg skal gøre er at taste ind hvad jeg spiser og så gør den resten af arbejdet for mig. Det er nemt og enkelt og kræver et minimum a fokus fra min side... I LIKE.
Det som holde gejsten oppe for mig er at jeg må spise alt! der er ingen "no goes" men spiser jeg for meget må jeg ud at træne det af igen.. Altså vil jeg have en kanelsnegl (og jeg det hænder jeg gerne vil det) så skal jeg lige en time til spinning først (så må man faktisk spise 2 ) eller springe frokosten over... !
Der er sikkert nogle der vil mene at det ikke er hensigtsmæssigt at springe måltider over og erstatte det med fedt og sukker... Det kan jeg sådan set ikke modargumentere men hvis det nu virker for mig så.... Rend og hop med jer andre ;)
Jeg syntes det er befriende at kunne tage i byen, få gæster, spise ude og fest uden at have dårlig samvittighed og uden at skulle have eller lave specialkost. Det er dejligt at jeg ikke skal føle jeg går glip af noget bare fordi jeg gerne vil tabe mig. DET motiverer mig.
Virker det så?
Ja det gør det! Jeg er ikke typen der vejer mig da jeg ikke bryder mig om den form for afregninger, for mig handler det om velvære, energi og følelsen af sundhed, som vel at mærke jo også hænger sammen med vægten, men det er den JEG kan mærke og ikke hvad vægten siger. Hvis jeg engang i mellem får behov for ydre bekræftigelse som vægten jo er kan jeg jo bare finde den frem... Hvilket kun er sket en gang over de sidste 10 uger (og den er for nedadgående ;)).
Jeg har fået mere energi, er kommet i bedre form kan løbe længere og træne mere, og så har jeg følelsen af indre sundhed!
Jeg vil nok blive ved med at lave usund mad og masser af bagerier.... men så træner jeg det mere!
Måske sniger der endda nogle sundere opskrifter ind her også...;)